Lysfest

Fredag den 12. november 2021 kl. 17-21

KOM TIL LYSFEST PÅ HUNDESTED HAVN

Traditionen tro bliver der i de mørke vintermåneder tændt stemningsskabende lys på Hundested Havn. 

Torsdag d. 12. November fejrer vi dette med en Lysfest hvor lyset bydes velkommen med masser af god stemning og spændende oplevelser. Gå en tur rundt på havnen, følg lyset og oplev de arbejdende atelier, værksteder, glaspustere og kunsthåndværkere. Hver butik byder gæsterne velkommen med et mix af gode tilbud, snacks og spændende oplevelser i tidsrummet kl. 17-21.

Kl. 17.00 bliver lyset tændt af præst Lotte Grønborg i Kajgaden, ved den lysende propel, hvor hun vil fortælle om lysets betydning.

”Efter en travl sommer med masser af turister på havnen, betyder det meget for os butiksindehavere, at de lokale i Hundested og omegn bakker op om os, så vi kan holde lys og liv på havnen hele året. Vi er stolte af at Hundested erhvervsliv har bakket op om at lyse havnen op i den mørke vintertid med de mange smukke lyskæder, så det bliver en helt unik og særlig oplevelse at besøge de mange værksteder og butikker”.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en festlig aften på Hundested Havn.

 

På vegne af Hundesteds erhvervsliv

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk