Træskibstræf

6. - 7. juni, kl. 10.00 - 15.00

Hundested Havn inviterer til en rå og autentisk oplevelse

Oplev Træskibs Sammenslutningens (TS) bevaringsværdige skibe, når de mødes til træf i Hundested den 6. juni. Nogle skibe vil ankomme nogle dage før, og det forventes at i alt 30 – 40 skibe vil ligge samlet langs Nordmolen i løbet af torsdag den 6. juni. Om aftenen står menuen på skipperlabskovs ad libitum for besætningerne i Spisehuset Knud.

Næste morgen sætter skibe sejl lige udenfor havnen, og kl. 9.00 sejler de en venskabelig kappedyst fra Hundested til Holbæk hvor de skal deltage Træskibs Sammenslutningens årlige pinsetræf. Den festlige afsejling fra Hundested vil være meget publikumsvenlig fra Nordmolen.

Når skibene sejler hjemad søndag og mandag vil Hundested sikkert igen blive besøgt af smukke gamle træskibe, og det passer jo fint sammen med pinsens TimeWinder veterantræf på Grønnessegaard.

Hundested Havn har i forbindelse med dette træf besluttet at støtte op om Danmarks maritime kulturarv ved at være frihavn for Træskibs Sammenslutningens medlemsskibe i første omgang her i 2019. Det betyder at TS skibene ikke skal betale havneafgift, men kun for forbrug af el, vand og bad. Læs mere om TS på www.ts-skib.dk